Samærsretten til andre enn foreldrene

En problemstilling som overraskende ikke har fått større oppmerksomhet i praksis er samværsretten til andre enn foreldrene selv. I saker hvor den ene forelderen blir nektet samvær er det åpning i loven (§ 45, andre ledd) for at besteforeldrene til samværsforelderen kan få dom på samvær. Det er fortsatt samværsforelderen som må fremme kravet og det må aksepteres at samværsforelderen ikke skal ha kontakt med barnet. Det er altså ikke en åpning for å omgå en avgjørelse om at det ikke skal være samvær mellom forelderen og barnet. Dette er også naturlig da det legges til grunn at dersom forelderen har samvær så har denne ansvaret for at besteforeldrene på den siden får naturlig omgang med barnevernet. Loven synes ikke å ta høyde for de tilfellene hvor forelderen har selv et dårlig forhold til sine egne foreldre (barnets besteforeldre.) I saker hvor en forelder dør, vil besteforeldrene til barnet kunne gå til sak som part selv for å kreve samvær.

Barneloven § 45. Samværsrett for andre enn foreldra

Når den eine av foreldra eller begge er døde, kan slektningane til barnet eller andre som er nær knytte til barnet, krevje at retten fastset om dei skal ha rett til å vere saman med barnet, og kva for omfang samværsretten skal ha.

I sak om samværsrett mellom foreldra, kan ein forelder som vert nekta samvær krevje at avgjerdsorganet fastset om hans eller hennar foreldre skal ha rett til å vere saman med barnet og kva for omfang samværsretten skal ha. Samvær for besteforeldra kan berre fastsetjast på vilkår av at den som er nekta samvær ikkje får møte barnet.

Reglane i kap. 7 gjeld også for desse sakene. Det krevst ikkje at partane har vore til mekling før dei går til sak.

Samærsretten til andre enn foreldrene

En problemstilling som overraskende ikke har fått større oppmerksomhet i praksis er samværsretten til andre enn foreldrene selv. I saker hvor den ene forelderen blir nektet samvær er det åpning i loven (§ 45, andre ledd) for at besteforeldrene til samværsforelderen kan få dom på samvær. Det er fortsatt samværsforelderen som må fremme kravet og det må aksepteres at samværsforelderen ikke skal ha kontakt med barnet. Det er altså ikke en åpning for å omgå en avgjørelse om at det ikke skal være samvær mellom forelderen og barnet. Dette er også naturlig da det legges til grunn at dersom forelderen har samvær så har denne ansvaret for at besteforeldrene på den siden får naturlig omgang med barnevernet. Loven synes ikke å ta høyde for de tilfellene hvor forelderen har selv et dårlig forhold til sine egne foreldre (barnets besteforeldre.) I saker hvor en forelder dør, vil besteforeldrene til barnet kunne gå til sak som part selv for å kreve samvær.

Barneloven § 45. Samværsrett for andre enn foreldra

Når den eine av foreldra eller begge er døde, kan slektningane til barnet eller andre som er nær knytte til barnet, krevje at retten fastset om dei skal ha rett til å vere saman med barnet, og kva for omfang samværsretten skal ha.

I sak om samværsrett mellom foreldra, kan ein forelder som vert nekta samvær krevje at avgjerdsorganet fastset om hans eller hennar foreldre skal ha rett til å vere saman med barnet og kva for omfang samværsretten skal ha. Samvær for besteforeldra kan berre fastsetjast på vilkår av at den som er nekta samvær ikkje får møte barnet.

Reglane i kap. 7 gjeld også for desse sakene. Det krevst ikkje at partane har vore til mekling før dei går til sak.