Samværsrett for andre enn foreldre i forslag til ny barnelov

samvær med andre enn foreldrene NOU 2020:14

I punkt 12.8 i NOU 2020:14 omtales forslag om samvær for andre enn foreldrene. I dagens barnelov er det § 45 som omtaler når andre enn foreldrene kan ha krav på samvær.

§ 45.Samværsrett for andre enn foreldra

Når den eine av foreldra eller begge er døde, kan slektningane til barnet eller andre som er nær knytte til barnet, krevje at retten fastset om dei skal ha rett til å vere saman med barnet, og kva for omfang samværsretten skal ha.

I sak om samværsrett mellom foreldra, kan ein forelder som vert nekta samvær krevje at avgjerdsorganet fastset om hans eller hennar foreldre skal ha rett til å vere saman med barnet og kva for omfang samværsretten skal ha. Samvær for besteforeldra kan berre fastsetjast på vilkår av at den som er nekta samvær ikkje får møte barnet.

Reglane i kap. 7 gjeld også for desse sakene. Det krevst ikkje at partane har vore til mekling før dei går til sak.

Som det fremgår av § 45 i dagens lovgivning er det slik at ved en forelders død kan slektninger få rett til å ha samvær.

Hvis en forelder ikke får se sitt/sine barn er det besteforeldrene som har en slik rett. Da er det fastsatt at det er forelderen, som ikke får se barnet, som må reise denne saken, og det må også fastsettes at den som er nektet samvær ikke får være tilstede.

Flertallets forslag til ny lovtekst er:

§ 8-9 Samværsrett for andre enn foreldra

Når den eine av foreldra eller begge er døde, eller ein av dei er nekta samvær i dom, kan slektningane til barnet krevje at retten fastset om det skal vere samvær mellom dei og barnet, og i så fall kor mykje samvær.

I andre særlege høve kan sysken eller personar som har ein nær omsorgsrelasjon til barnet, krevje at retten fastset om det skal vere samvær mellom dei og barnet, og i så fall kor mykje samvær.

Når samvær er fastsett ved avgjerd etter første eller andre leddet, ber den som barnet har samvær med, kostnadene sjølv. Retten eller statsforvaltaren kan ta avgjerd om ei anna deling dersom det er særleg grunn til det.

Første ledd er lik dagens bestemmelse. I andre ledd er både søsken og andre personer med nær omsorgsrelasjon til barnet berettiget til å kreve samvær direkte og uten vilkår om at en forelder ikke får se barnet. Det åpner altså for litt samvær med en forelder og litt med andre barnet står nær.

Det kan nevnes at mindretallet i utvalget hadde et eget forslag til bestemmelse:

§ 8-9 Samværsrett for andre enn foreldra

Sysken av barnet har gjensidig rett til samvær.

Personar som er nært knytte til barnet, kan krevje at retten fastset om dei skal ha rett til samvær med barnet, og i så fall kor mykje samvær dei skal ha.

Når den eine av foreldra eller begge foreldra er døde, eller ein av dei er nekta samvær, kan slektningane til barnet krevje at retten fastset om dei skal ha rett til samvær med barnet, og i så fall kor mykje samvær dei skal ha.

Det skal ikkje fastsetjast samvær etter denne føresegna om samvær ikkje er til det beste for barnet.

Jeg tror at dersom et forslag som ligner på ett eller begge av disse blir stående som lov, så vil det medføre en ganske stor økning av saker etter barneloven. Det er mange foreldre som har begrensede samvær av forskjellige grunner og “særlige høver” blir avgjørende hvis det er flertallets forslag. Mindretallets forslag vil nok åpne for mange flere saker. Det er noen betraktninger knyttet til meklingskrav osv også i forarbeidene.